Beskrivelse
1685 fik den tyske soldat, Lourens Campher, tildelt et stykke jord af Capes guvernør, William Adriaan van der Stel. Lourens Campher beplantede, passede og dyrkede jorden. Det var den spæde start for Muratie, der i dag ligger på dette stykke jord. Det første hus, som Lourens byggede på grunden, er bevaret og kan den dag i dag ses fra Muraties kælderdør. I 1763 købte Martin Melck Muratie til sin datter Anna Catherina. På dette tidspunkt ejede Martin Melck allerede Elsenburg, Uitkyk og Knorhoek. Muratie var i Melck-familiens eje i næsten et helt århundrede, før den blev solgt fra. I 1926 kom en tysk kunstner forbi, og han slog sig ned på den forfaldne farm, som han i de kommende år satte i stand. Hans navn var G.P. Canitz, og han malede en del malerier på stedet - mange af dem er bevaret og kan stadig ses på Muratie. G.P. Canitz plantede i 1927 - som den første i Sydafrika - Pinot Noir-vinstokke. G.P. Canitz døde i 1958, hvor hans datter, Annemarie, overtog stedet. I 1987 solgte hun Muratie til Ronnie Melck - så et århundrede senere er Muratie tilbage i Melck-familiens eje. I 1988 indledte man et gen-plantnings-program og lavede nogle små ændringer i kælderen, for Muraties filosofi er at holde sig så meget som muligt til de traditionelle metoder og værdier.
Denne vin er produceret af 100% Pinot Noir-druer, der er dyrket på Muratie i Stellenbosch, Sydafrika. Druerne er håndplukkede, og vinen har været lagret 12 måneder på franske egetræsfade.
Det er en elegant rødvin med mørk jordbærrød farve, frisk duft af kirsebær og et delikat strejf af skovbund, krydderier og lakrids, velafbalanceret smag af modne frugter, silkebløde tanniner samt en behagelig eftersmag, hvor egetræslagringen fornemmes.
Denne harmoniske vin er særdeles velegnet til vildt, fyldige risretter samt de fleste kødretter og diverse oste.
Vinen kan med velbehag nydes nu, men har også henlægningspotentiale.
Type: Tør
Restsukker: Ca. 4,5 g/l
Skal drikkes: Nu - 2022